Erfarne projektledere søges

KRING e-business consulting søger erfarne projektledere.

Har du lyst til at arbejde med en vifte af forskellige softwaremodeller og systemer? Er du interesseret i udvikling af software og applikationsløsninger til en række kunder i forskellige brancher og med forskellige løsninger – og har du en forretningsmæssig forståelse? Vil du samtidig gerne have indflydelse på processerne og arbejde med målrettede projekter?

Så er jobbet som projektleder hos KRING e-business consulting lige noget for dig. Du bliver en vigtig brik i organisationen og deltager/leder hele udviklingsprocessen fra kravspecifikation til design, kodning, test og dokumentation.

Vores forventninger:

  • Du er erfaren udvikler og projektleder med solid teknisk indsigt i moderne softwareudvikling og teknologier.
  • Du kan dokumentere gode resultater
  • Du er klar til at tage ansvar
  • Du er fortrolig med engelsk i skrift og tale
  • Du har forretningsmæssig indsigt og formår at kombinere den med teknologiens muligheder
  • Du har stor viden om arkitektur
  • Erfaring med resultat skabende løsninger
  • Du har solid udviklingserfaring og befinder dig i dag i en stilling som teknisk projektleder eller lignende

De primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Sikre den daglige dialog med kunden
  • Udarbejde og kvalitetssikring af Software Requirement Specifications, funktionel kravspecifikation, projektplan og opfølgning herpå
  • Styre og tilrettelægge projektteamets arbejdsopgaver og motivation
  • Varetage ansvar for estimat/budget og deadlines i forhold til kontrakten
  • Udarbejde budgetter og faktureringsgrundlag løbende
  • Udarbejde projektrapportering til den overordnede Account Manager
  • Tage proaktivt vare på projektrisici
  • Deltage i de tværgående ledelses- og projektrelevante opgaver
  • Udarbejde analyser og kravspecifikationer
  • Give eksisterende som nye kunder sparring.
  • Presales aktiviteter.

Vi arbejder på projektlederniveau med efterprøvede projektledelses-koncepter under PMI. Vores Projekt proces indeholder specifikke metodikker og retningslinjer, der hjælper projektlederen i at drive projekterne professionelt og strømlinet.

Desuden lægger vi vægt på følgende:

  • Du kender til og har erfaring med en eller flere af teknologierne, Java, .NET, MS SQL & Oracle
  • Du har en relevant akademisk baggrund og minimum 5 års erhvervserfaring

Fra din uddannelse har du erfaring med bl.a. web-arkitektur og du har forretningsmæssig forståelse, som gør det muligt for dig at sætte dig ind i kundens behov. Du har lyst til at arbejde som projektleder hvilket udover forretningsmæssig forståelse, indebærer samarbejde i teams, forandringsparathed, selvstændighed, evnen til omstilling, samt en professionel udstråling.


Er du interesseret?

Send din ansøgning, opdateret CV og anden relevant dokumentation elektronisk til Gilbert Jensen gij@kring-ebc.com eller med almindelig post til:

KRING e-business consulting A/S
Ragnagade 7,
2100 København Ø

Att.: Gilbert Jensen

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

 

Fakta om KRING
e-business consulting A/S

KRING e-business consulting er en dansk it- og e-business konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i levering af forretningskritiske applikationer indenfor internet, ekstranet, intranet, virksomheds- og medarbejderportaler, e-handel, design og usability som støtter den primære forretning.

Etableret i 2001 og siden har KRING e-business consulting som et dansk ejet selskab tilbudt dansk lederskab og management i forhold til kompleksitet og kvalitet applikationsudvikling, testning og vedligeholdelsesservices til offentlige og private kunder. KRING e-business consulting har hovedkontor i Hellerup, hvor forretnings- og tekniske konsulenter fokuserer på requirements definition, system arkitektur og projektledelses aktiviteter.

KRING e-business consulting har leveret løsninger til over 100 europæiske virksomheder ved brug af outsourcing fra KRINGe-business consulting's ”Offshore Development Centers” i Indien. Virksomheden fokuserer benhårdt på, at indfri målbare resultater for kunderne og går aldrig på kompromis med kvalitet og forankring af leverancerne. Vores motto er ”Det er resultater der tæller” og dette vil vi gerne måles på!


Vil du høre mere om dine karrieremuligheder, så kontakt os på job@kring-ebc.com.

KRING e-business consulting A/S
Ragnagade 7,
2100 København Ø,


tel.: +45 7026 0755

mail@kring-ebc.com

Nyhedsbrev        Kontakt os